På vejen bag rådhuset og Søjlehuset, som forbinder Rådhus P Øst (klassisk biltræf) med Rådhus P Vest (ryttergården), etableres "Classic Street" med vintage marked og udstillinger lørdag fra kl. 10-16. Det er den naturlige vej fra biludstillingen på Søtorvet og Avistorvet til racerløbene på Søvej. Her kan man bl.a. finde boder med salg af bilrelaterede ting, udstyr og reservedele, tøj, modelbiler og meget mere. Læg vejen forbi og få en ekstra oplevelse. Som udstiller kommer du i kontakt med mange potentielle kunder og en stand på 3x3 m koster kun 50 kr. pr. m2 incl. moms.